Find produktionselleverandør til din overskudsproduktion

Hvilken leverandør skal du vælge?

Der findes ikke ét rigtigt svar, for den bedste leverandør afhænger af dine behov og ønsker. Nogle prioriterer den højeste pris pr. kWh, mens andre vægter enkelhed, lave gebyrer eller muligheden for at samle både forbrug og produktion ét sted.

Det vigtigste er at være opmærksom på, at vilkårene kan variere fra selskab til selskab. Derfor kan det betale sig at sammenligne, før du vælger. På den måde finder du en leverandør, der passer til netop din økonomi og dit solcelleanlæg.

Kig især på:

• Hvad du får pr. kWh
• Om elprisen er fast eller følger markedsprisen (tjek evt. Nord Pool for priseksempler)
• Om der er gebyrer for administration eller udbetaling
• Hvor ofte du får udbetalt dit overskud
• Om der er bindingsperiode
• Om der er rabat, hvis du samler elaftale og produktionsaftale ét sted
• Priserne i elaftalen, hvis den følger med

Hvordan fungerer det i praksis?

Når dine solceller producerer strøm, bruger du først det, du selv har brug for i husstanden. Den del, du ikke selv når at bruge, sendes automatisk ud på elnettet. Her træder din produktionselleverandør til: De køber dit overskud og sørger for, at du får udbetalt pengene.

Selve målingen foregår via din elmåler, som er koblet til Energinets systemer. Det betyder, at du ikke selv skal registrere noget – alt bliver automatisk indberettet. Din produktionselleverandør afregner derefter ud fra disse data og overfører beløbet til din konto, typisk hver måned eller hvert kvartal.

Du kan læse mere om, hvordan afregning af solcellestrøm fungerer, her:

• Energistyrelsen: FAQ om støtte til vedvarende energi

Så meget kan du tjene på at sælge overskudsproduktion

De fleste kan tjene et sted mellem 2000-4000 kroner om året, når de sælger overskudsproduktionen fra deres solcelleanlæg. Indtjeningen kan dog variere, da den afhænger af flere faktorer såsom pris, produktions- og elaftale. Herunder er 3 eksempler, du kan tage udgangspunkt i:

Husstand med et almindeligt forbrug

Med et årligt forbrug på 5.000 kWh kan familien investere i et solcelleanlæg på ca. 6 kW (ca. 14 paneler på taget, ~28 m²) uden batteri.

Det anslås, at solcellestrømmen vil dække omkring 60-65 procent af husstandens samlede elforbrug set over et år.

Samlet pris inklusiv montering: ca. 95.000 kr.
Årlig besparelse på el via solcelleanlægget: ca. 10.500 kr.
Årlig indtægt på salg af overskydende solcellestrøm: ca. 2.500 kr.
Årlig besparelse i alt: ca. 13.000 kr.

Investeringen kan typisk tjene sig hjem på 7-10 år, afhængigt af elpris, solforhold og eventuelle gebyrer hos produktionsleverandøren.

Husstand med elbil

Med et årligt forbrug på 8.000 kWh kan familien investere i et solcelleanlæg på ca. 8-9 kW med ca. 20 paneler på taget (~40 m²) og evt. et mindre batteri.

Det anslås, at solcellestrømmen vil dække omkring 65-70 procent af husstandens samlede elforbrug set over et år.

Samlet pris inklusiv montering: ca. 125.000 kr.
Årlig besparelse på el via solcelleanlægget: ca. 17.000 kr.
Årlig indtægt på salg af overskydende solcellestrøm: ca. 3.500 kr.
Årlig besparelse i alt: ca. 20.500 kr.

Investeringen er typisk tjent hjem på 8-10 år, hvis forbruget er stabilt og elbilen lades primært med egen solcellestrøm.

Husstand med elbil og varmepumpe

Med et årligt forbrug på 12.000 kWh kan familien investere i et solcelleanlæg på ca. 10 kW med ca. 24 paneler (~48 m²) og et batteri på ca. 10 kWh.

Det anslås, at solcellestrømmen vil dække omkring 50-55 procent af husstandens samlede elforbrug set over et år.

Samlet pris inklusiv montering: ca. 150.000 kr.
Årlig besparelse på el via solcelleanlægget: ca. 16.000 kr.
Årlig indtægt på salg af overskydende solcellestrøm: ca. 4.000 kr.
Årlig besparelse i alt: ca. 20.000 kr.

Investeringen kan typisk tjene sig hjem på 8-11 år, afhængigt af elpriser, forbrugsmønster og batteriets effektivitet.

Økonomien i solceller bestemmes af elpriserne

Når man investerer i solceller, handler økonomien i høj grad om elpriserne. Jo højere elprisen er, desto mere sparer du, hver gang du bruger din egen solcellestrøm i stedet for at købe strøm fra nettet. Omvendt bliver tilbagebetalingstiden længere, hvis elprisen falder.

Der er to centrale måder, elpriserne påvirker regnestykket på:

1. Besparelsen på eget forbrug
   • Hvis elprisen fx ligger på 2,50 kr. pr. kWh, sparer du 2,50 kr. for hver kWh, du selv producerer og bruger.
   • Hvis prisen falder til 1,50 kr. pr. kWh, er besparelsen kun 1,50 kr. pr. kWh.
     → Jo højere elpriser, jo større værdi har din egenproduktion.
2. Indtægten fra overskudsstrøm
   • Når du producerer mere strøm, end du selv kan bruge, sælges overskuddet til elnettet gennem din produktionsaftale.
   • Hvis spotprisen i et givent tidsrum er 1,20 kr. pr. kWh, får du omkring det beløb (minus eventuelle gebyrer).
   • Er spotprisen nede på 0,40 kr. pr. kWh, falder indtægten markant.
     → Derfor varierer indtægten for overskudsstrøm løbende med markedet.

Eksempel:
En husstand med et årligt elforbrug på 8.000 kWh og et solcelleanlæg, der dækker 65 % af forbruget, kan typisk spare 12.000–14.000 kr. årligt, når elprisen ligger omkring 2,50 kr. pr. kWh. Falder elprisen til 1,50 kr., vil besparelsen snarere ligge omkring 7.000–9.000 kr. årligt.

Indtægter og besparelser svinger altså med elprisen, og det samme gør antallet af år, der skal gå, før anlægget har tjent sig selv hjem.

Produktionsaftale med eller uden elaftale?

Som solcelleejer skal du både have en produktionsaftale, der sikrer dig betaling for den strøm, du sælger til elnettet, og en elaftale, der dækker dit almindelige elforbrug.

Du kan frit vælge, om de to aftaler skal ligge hos samme selskab eller hos forskellige. Mange vælger at samle det ét sted – og det er der en god grund til. Når du samler produktion og forbrug hos samme leverandør, tilbyder flere selskaber nemlig rabatter på abonnementspriser, lavere gebyrer eller gunstigere tillæg.

Eksempel 1: Abonnementspriser

• Selskab A (produktion alene): 30 kr./md. i abonnement = 360 kr./år
• Selskab B (produktion + forbrug samlet): 10 kr./md. i abonnement = 120 kr./år
  Forskellen: 240 kr./år sparet, blot på abonnementsprisen.

Eksempel 2: Gebyrer pr. udbetaling

• Produktion alene: 20 kr. gebyr pr. udbetaling, 12 gange om året = 240 kr./år
• Produktion + forbrug samlet: Ingen udbetalingsgebyrer = 0 kr./år
  Forskellen: 240 kr./år

Eksempel 3: Tillæg til spotpris

• Produktion alene: spotpris minus 0,05 kr./kWh i tillæg
• Produktion + forbrug samlet: spotpris minus 0,01 kr./kWh i tillæg
  Har du fx 3.000 kWh overskudsstrøm på et år, er forskellen:
  • 3.000 kWh × 0,05 kr. = 150 kr.
  • 3.000 kWh × 0,01 kr. = 30 kr.
    → Du sparer 120 kr./år ved den lavere sats.

Samlet forskel i eksemplet

• Abonnement: 240 kr.
• Gebyrer: 240 kr.
• Tillæg: 120 kr.
  I alt: 600 kr./år

Det kan virke som småbeløb enkeltvis, men tilsammen kan de have stor betydning – især når du ser på en periode på 10-15 år, hvor forskellen let kan løbe op i 6.000–9.000 kr.

Her kan du læse mere

• Energistyrelsen – Afregning sol og vind
• Bolius – Solceller: fakta før du køber