Elpriser går op og ned. Siden 2015 har der været store udsving, som først sendte prisen på raketfart for derefter at dykke igen. Se hvordan den gennemsnitlige elpris har udviklet sig på den nordiske elbørs Nord Pool, og få et historisk overblik der går 10 år tilbage i tiden.
Prisudviklingen på el i de seneste 12 måneder
Elpriserne går op og ned, men er typisk højere i de kolde måneder. Det skyldes i grove træk en større efterspørgsel på el om vinteren, samtidig med at solenergiproduktionen falder markant.
Priserne oplyst i denne sektion viser den rene elpris uden moms, tariffer og tillæg. Priserne er hentet direkte fra Nord Pool, der fungerer som elbørs for både Danmark og andre EU-lande. I Danmark er elmarkedet delt i to: DK1 (vest for Storebælt) og DK2 (øst for Storebælt). Priserne er derfor ikke ens i hele landet, men forskellen er typisk kun få øre.
I tabellen herunder kan du dykke ned i de konkrete elpriser på månedsbasis.
| Måned | DK1 (Vest) | DK2 (Øst) |
|---|---|---|
| Dec 24 | 68,50 øre | 69,16 øre |
| Jan 25 | 73,09 øre | 74,70 øre |
| Feb 25 | 84,18 øre | 87,98 øre |
| Mar 25 | 62,88 øre | 61,76 øre |
| Apr 25 | 56,11 øre | 56,59 øre |
| Maj 25 | 47,92 øre | 47,06 øre |
| Jun 25 | 43,85 øre | 42,11 øre |
| Jul 25 | 61,79 øre | 59,67 øre |
| Aug 25 | 54,84 øre | 56,22 øre |
| Sep 25 | 54,04 øre | 62,17 øre |
| Okt 25 | 58,41 øre | 61,35 øre |
| Nov 25 | 70,77 øre | 71,79 øre |
Elprisens udvikling gennem 10 år
Den rene gennemsnitlige elpris var faktisk relativt stabil frem til 2020, hvorefter den tog en hurtig rutsjebanetur. I 2025 er elprisen stadig over dobbelt så høj som årene før 2020, hvilket kan ses i diagrammet herunder.
Elprisen afhænger i høj grad af stabiliteten på energimarkedet. Når der opstår en energikrise som i 2022, har det naturligvis stor indflydelse på prisen. Energikrisen kan du læse mere om i Danmarks Nationalleksikon, men kort fortalt blev den udløst af færre forsyninger af russisk gas til EU og generelt højere priser på energi. Når forsyningen af naturgas, som er en relativt billig energikilde, pludselig falder markant, har det indvirkning på hele markedet. Resultat var tårnhøje elpriser, som fortsatte ind i 2023 og som i 2025 stadig er over dobbelt så høje som i årene forinden.
I tabellen herunder kan du se tallene for de seneste 10 år.
| År | Pris pr. kWh |
|---|---|
| 2015 | 0,28 kr. |
| 2016 | 0,25 kr. |
| 2017 | 0,29 kr. |
| 2018 | 0,37 kr. |
| 2019 | 0,40 kr. |
| 2020 | 0,30 kr. |
| 2021 | 0,56 kr. |
| 2022 | 1,81 kr. |
| 2023 | 1,23 kr. |
| 2024 | 0,81 kr. |
| 2025 | 0,77 kr. |
Elpris slog rekord i 2022 – men der er håb forude
Elprisen slog rekord i 2022, hvor den i gennemsnit lå på 1,81 kroner, og siden har den været markant højere end årene forinden. Det er et resultat af den fornævnte energikrise, som blev udløst af færre forsyninger af russisk gas. EU har desuden lagt sanktioner på Rusland, og initiativer skal sikre mere og bedre adgang til grøn energi. Omstilling af energiproduktion er naturligvis dyrt, og det afspejles i den nuværende elpris. Heldigvis er der håb forude, selvom elprisen forbliver høj.
Regeringen har fra 2026 valgt at reducere elafgiften til EUs minimumssats, som er 0,8 øre/kWh for alle forbrugere. Det er en reduktion på 71,9 øre eks. moms pr. kWh, hvilket svarer til 3600 kroner årligt (inkl. moms) for et årligt elforbrug på 4000 kWh. Se Faktaark: Lempelse af den almindelige elafgift.
Hvad har påvirket elprisen?
Den rene elpris er kun en lille del af den samlede elpris, du betaler som forbruger. Den består nemlig både af spotprisen (den rene elpris), tariffer, afgifter, abonnement og evt. tillæg fra elselskab. Dette kan du blive klogere på i vores læringsobjekt Elmarkedet for begyndere, der klæder dig på til at forstå de grundlæggende mekanismer for dannelsen af elprisen.
Overordnet er der flere ting, som kan påvirke elprisen:
- Krige og global uro (eksempelvis Ruslands invasion af Ukraine)
- EU-politik (eksempelvis CO2-kvotesystemet og omlægning til grøn energiproduktion)
- Tarifmodel 3.0 (den danske prisstruktur på el)
Krige og global uro
Globale konflikter har haft en direkte og markant indvirkning på prisen, især gennem energimarkederne.
Når krige opstår i eller omkring lande, der producerer gas eller råstoffer til energiforsyning, stiger usikkerheden. Det gør handelen dyrere, da lande i EU importerer en stor del af deres gasforsyning.
Særligt krigen i Ukraine (stor europæisk konfliktzone) og sanktionerne mod Rusland (statsaktør med gaseksport) har reduceret gasleverancer og sendt priserne på både gas og elektricitet op i hele Europa.
Da el og gas hænger sammen i prisdannelsen – især når gas bruges som ”marginalpris-sætter” på elbørsen – smittede de stigende gaspriser af på strømmen i Danmark.
Danmark bruger i høj grad prissignaler fra den nordiske elbørs Nord Pool (nordisk elmarked) til prisdannelse, og når markedet er presset, ser vi også højere og mere ustabile elpriser herhjemme.
EU-politik og grøn energi
EU’s klimapolitik har påvirket elprisen på to måder: 1) ved at gøre fossil energi dyrere, og 2) ved at accelerere investeringer i grøn energi.
Gennem systemet med CO₂-kvoter under EU ETS (co2-kvotesystem i EU) stiger prisen på energi produceret med kul og gas, fordi producenter skal betale for deres udledning. Det presser elprisen op på kort sigt, men er med til at skubbe energiproduktionen i en grønnere retning.
Samtidig har investeringer og krav om mere vedvarende energi via politiske tiltag fra bl.a. EU medført udbygning af energiproduktion fra vind, sol og biomasse. Disse energiformer har høje etableringsomkostninger, men lave driftsomkostninger. På længere sigt kan mere grøn energi være med til at stabilisere elprisen, men i udbygningsfasen kan omkostningerne til omstilling og infrastruktur være med til at holde priserne højere.
Desuden er EU-politikker som f.eks. strengere energieffektivitetskrav, støtteordninger og energiuafhængighedsstrategier med til at påvirke, hvilke energikilder vi bruger – og dermed også prisen.
Læs mere om investering i bæredygtig energi for Europa på det officielle EU-website
Tarifmodel 3.0 og prisstrukturen i Danmark
Elprisen er ikke kun selve strømmen. Den består også af tariffer for at bruge elnettet.
Den danske tarifmodel er over de seneste år blevet omlagt med inspiration fra Energinet (statsejet virksomhed med ansvar for Danmarks transmissionsnet) og netselskaberne, som ønsker en prisstruktur, der afspejler belastningen på elnettet.
Med Tarifmodel 3.0 betaler vi mere i de timer, hvor elnettet er mest belastet, og mindre, når der er rigeligt med kapacitet. Dermed bliver prisen mere tidsafhængig og kan variere mere i løbet af døgnet.
Det betyder, at tarifdelen af elregningen i højere grad svinger, selv hvis spotprisen på strøm er den samme. Det giver flere prisudsving – særligt i perioder med højt forbrug eller stor belastning fra det stigende antal elbiler og varmepumper.
Selvom modellen ikke bestemmer markedsprisen på elbørsen, har den en stor indflydelse på forbrugerens oplevede pris. Du kan læse mere om netselskaberne i Danmark, deres priser og tariffer her: Netselskaber i Danmark – priser, tariffer og information.
