Elmarkedet for begyndere

Velkommen til ‘Elmarkedet for begyndere’ – et læringsobjekt, der introducerer dig til elmarkedet og giver dig en dybdegående forståelse for aktører, priser, transport, distribution og strømmens oprindelse.

Når du har læst dette læringsobjekt, har du lært:

• Hvordan elmarkedet fungerer i Danmark
• Elmarkedets opbygning med elhandlere, producenter, netselskaber og Energinet
• Hvordan elprisen dannes på elbørsen (Nord Pool)
• Betydningen af spotpris, tariffer, afgifter og abonnement
• Forskellen på fastpris- og variable elaftaler
• Hvad tarifmodel 3.0 betyder for elprisen og elnettet
• Hvordan grøn strøm, oprindelsesgarantier og CO₂-aftryk fungerer
• Hvordan forbrug, tidspunkter og forbrugsvaner påvirker prisen
• At værktøjer og sammenligningstjenester kan bruges til at navigere i elmarkedet

Læringsobjektet afsluttes med en quiz.

Introduktion til elmarkedet

Har du også tænkt over, hvem der producerer din strøm, og hvem dine penge går til? Elmarkedet består af flere aktører, der står for dele af leveringen, fra produktion til infrastruktur til handel med dig som privatkunde.

Du kender sikkert elselskabet, som sender regninger til dig, men faktisk går størstedelen af dine penge til netselskab, Energinet og staten. Elselskabet køber bare strømmen og sælger den videre til dig, og de har ofte kun en mindre fortjeneste på dette.

I næste afsnit går vi i dybden med elmarkedets opbygning og aktører.

Elmarkedets opbygning og aktører

Elmarkedet består som sagt af flere aktører:

• Producenter: Kraftværker, vindmøller, solcelleparker
• Energinet: Statens selskab, ejer transmissionsnet for el og gas
• Netselskaber: Lokale selskaber med egne distributionsnet
• Elhandlere: Elselskaber, der sælger strømmen til dig
• Nord Pool: Nordisk elbørs, hvor elproducenter og -handlere handler med hinanden

Producenter

Producenterne er alle dem, der producerer strøm. I Danmark har vi over 280 små, decentrale kraftvarmeværker, knap 5000 vindmøller og mere end 160.000 solcelleanlæg. Du kan selv dykke ned i tallene på Energistyrelsens hjemmeside, hvor du kan finde mange interessante statistiker og informationer om dansk energiproduktion.

De mange solcelleanlæg ejes typisk af private, som sælger overskudsproduktionen via en produktionselleverandør. Dermed er det muligt for private med solceller på taget at bidrage til den grønne energiproduktion, samtidig med at de får billig strøm til eget forbrug.

Energinet

Energinet er statens selskab, og de driver Danmarks transmissionsnet. Transmissionsnettet kan oversættes til “strømmens motorvej”, da dets primære formål er at lede strømmen rundt mellem landsdelene, samt nabolandene. I transmissionsnettet findes også de store anlæg på 100 kV og opefter.

Udover at være systemansvarlig transmissionsvirksomhed, er Energinets kerneydelse også forsyningssikkerhed. De arbejder på at sikre balance mellem forbrug og produktion døgnet rundt, så elnettet altid holder den nødvendige elektriske spænding. Slutteligt fremmer Energinet også klimavenlige energiløsninger, og bistår den grønne omstilling i Danmark.

Energinet driver også DataHub, som indsamler data om danskernes elforbrug.

Læs mere om Energinets opgaver her.

Netselskaber

Fra transmissionsnettet glider strømmen over i distributionsnet, som ejes og drives af lokale netselskaber. I Danmark har vi 37 lokale netselskaber med monopol i hvert sit geografiske område, og de er alle reguleret af Forsyningstilsynet for at sikre, at opkrævede priser er rimelige i forhold til udgifterne, der er forbundet med driften af det lokale elnet. Netselskabernes ansvarsområder omfatter blandt andet tilslutning af nye kunder, opgørelse af elforbrug, samt udvikling og vedligehold af ledningsnettet og anlæg.

Selvom netselskaberne reguleres af Forsyningstilsynet, er der over 2500 kroners prisforskel mellem det billigste og det dyreste for en husstand, der bruger 4000 kWh strøm på et år. Det skyldes imidlertid en række forhold, som du kan læse mere om på vores side om netselskaber i Danmark.

Elhandlere

Elhandlerne er det sidste led i kæden – det er dem, du som privatkunde køber strøm af. I daglig tale kalder vi dem blot for elselskaber.

I Danmark er der frit valg af elselskab, og der findes over 50 forskellige selskaber på det danske marked. Udover at købe og sælge strøm, er elselskaberne også ansvarlige for at opkræve betalinger på vegne af Energinet, netselskab og stat.

Mange elselskaber har to slags elaftaler: fast eller variabel pris. Med fast pris kender du pris pr. kWh i et givent antal måneder, mens du med variabel pris betaler den gældende pris her og nu (spotpris, typisk med et tillæg). Der kan være store prisforskelle fra selskab til selskab, så det er vigtigt at du sammenligner elselskaber og finder det bedste til dine behov.

Nord Pool

Intet elmarked uden Nord Pool. Nord Pool er en international elbørs, hvor handlende mødes for at sælge og købe el til en fastsat timepris. På Nord Pools hjemmeside nævnes blandt andet, at der er mere end 360 europæiske producenter, leverandører og købere.

Nord Pool udspringer af et samarbejde mellem Norge og Sverige, der så dagens lys i 1996 som den første internationale elbørs i verden. Siden er der sket meget, og flere lande er tilsluttet Nord Pool. På kortet herunder kan du se alle nuværende markeder, der serviceres via Nord Pool:

Sådan dannes elprisen

Når elprisen svinger, skyldes det noget så simpelt som udbud og efterspørgsel. Strøm er en begrænset “vare”, og derfor stiger prisen i takt med efterspørgslen. Når vi indimellem ser markante udsving, hvor prisen tre- eller firdobles, skyldes det et sammenfald af lav produktion og høj efterspørgsel. Det sker eksempelvis på kolde vinterdage uden blæst, hvor produktionen af vind- og solenergi er stærkt begrænset. Det kan resultere i, at dyrt produceret strøm fra naturgasbaserede kraftværker sendes i omløb, og elprisen stiger kraftigt i en periode. Heldigvis hører det til sjældenhederne, og det er oftest kun i et par timer ad gangen.

Hvis du synes det lyder spændende og gerne vil vide mere om elprisen, har vi samlet en håndfuld ofte stillede spørgsmål og svar herunder.

Hvornår er strømmen dyrest – og hvorfor?

Strømmen er generelt dyrest om vinteren, og særligt i aftentimerne mellem 17 og 21. Det skyldes en kombination af lavt udbud og højt forbrug til bl.a. madlavning og varme, der får efterspørgslen til at stige kortvarigt. Man kan se det samme i sommermånederne på dage hvor det er overskyet og vindstille, simpelthen fordi en stor del af vores energiproduktion kommer fra sol og vind.

Se den månedlige udvikling i elpriser hos Forsyningstilsynet

Hvad er spotpris, og hvor kommer den fra?

Spotprisen er den rene elpris, altså den pris, som el sælges og købes til på elbørsen (Nord Pool) i det frie marked. Her samles alle strømproducenter og elhandlere og handler elektricitet for den kommende dag. Samtlige producenter og handlere indsender bud på, hvor meget strøm de vil sælge eller købe, og til hvilken pris. Nord Pool matcher herefter udbud med efterspørgsel, og danner spotprisen ud fra dette. Eftersom Danmark er opdelt i to prisområder (DK1 – Vest for Storebælt og DK2 – Øst for Storebælt), betyder det, at spotpriserne kan variere fra landsdel til landsdel.

Det er værd at nævne, at vores elmarked hænger sammen med elmarkeder i andre EU-lande gennem den fælles europæiske spotprismodel, “Single Day-Ahead Coupling (SDAC)”. En fælles algoritme, Euphemia, udfører beregningen af spotpriser for hele EU, og har til formål at sikre strømforsyningen, samt skabe fair og mere stabile priser på strøm.

Du kan læse meget mere om elmarkedet i EU på Europa.eu: Electricity market design.

Hvad betyder produktionsmikset for elprisen?

Produktionsmikset er fordelingen mellem de forskellige energikilder, der producerer strømmen – eksempelvis vind, sol, biomasse og kul. Det har betydning for spotprisen (den rene elpris), da den fastsættes ud fra den dyreste nødvendige producent. Det vil altså sige, at hvis en del af energiproduktionen stammer fra naturgas- eller kulkraftværker, så bliver prisen højere end hvis man kan nøjes med vind- og solenergi.

Et typisk dansk døgn kan eksempelvis have dette miks:

Det fungerer på denne måde:

1. Alle producenter byder ind med den mængde strøm, de kan levere, og til hvilken pris.
2. Buddene sorteres fra billigst til dyrest.
3. Når efterspørgslen er dækket, fastsættes spotprisen af den sidste/dyreste producent, som er nødvendig for at dække behovet.

Resultat:

• Hvis vind og sol dækker efterspørgslen, falder prisen.
• Hvis gas- og kulkraft aktiveres, stiger prisen.

Er elprisen den samme i hele Danmark?

Elpriserne er i Danmark opdelt i vest og øst, også kaldet DK1 og DK2. Der er som regel kun små prisforskelle på grund af den korte geografiske afstand, men i gennemsnit er DK1 en smule billigere. Der er tale om få ører, og det skyldes primært adgangen til vindkraft fra de mange havvindmøller langs den jyske vestkyst. Derudover har DK1 også direkte forbindelser til Tyskland og Norge, hvilket muliggør bedre eksport af overskudsstrøm.

I vindstille perioder kan DK2 imidlertid være billigere på grund af forbindelsen til svensk vandkraft, men det afhænger naturligvis også af efterspørgslen på det svenske marked.

Importerer Danmark strøm fra udlandet?

Ja – Danmark importerer ofte strøm fra udlandet, blandt andet fra Norge, Tyskland, Sverige og Holland. Det sker gennem kabler og luftledninger, som forbinder os med udlandet. Årsagen er at en stor del af Danmarks energiproduktion kommer fra vindmøller og solceller, hvor produktionen afviger i løbet af døgnet. I takt med at vi bl.a. har lukket kulkraftværker, er behovet for importeret strøm steget.

Flere selskaber er dog i færd med at opføre batteriparker, så en del af den danske overskudsproduktion kan lagres og sendes ud i nettet når produktionen falder. Det kan du læse mere om her: Green Power Denmark: Batteripark tager form.

Hvad betaler du egentlig for?

Din elpris er en samlet pris pr. kWh, der dækker udgifter til flere aktører. Det kan virke en smule forvirrende ved første øjekast, så her brækker vi elprisen ned i de forskellige dele:

Hvordan kan du påvirke elprisen?

Du kan påvirke din elpris ved at skifte elselskab. Du har frit valg mellem alle elselskaber, og der kan være store forskelle i priserne hos de enkelte selskaber.

Elaftaler – fast eller variabel pris?

I Danmark har vi to typer elaftaler: Fastpris og variabel pris. Førhen var fastpris-aftaler udbredte, men efter år 2022 blev det mere udbredt med variabel pris. Det skyldtes en forsyningskrise, som fik elpriserne til kortvarigt at stige voldsomt, hvorefter fastpris-aftaler blev droppet for en stund. Efterfølgende er fastpris-aftaler kommet tilbage, men variable aftaler er stadig populære. Det skyldes flere ting, som du bliver klogere på i nedenstående sammenligning:

Fordele og ulemper ved fastpris

Elaftaler med fastpris giver dig forudsigelighed og ro i sindet. Du ved altid, hvad det koster at bruge strøm, og du behøver ikke at tænke over forbrugstidspunkter for at spare penge.

Ulempen er først og fremmest, at du ikke kan udnytte prisfald til eksempelvis at oplade elbilen. Elbiler tager gerne 40-50 kWh på en opladning, og det kan blive dyrt med fastpris.

Fordele og ulemper ved variabel pris

Elaftaler med variabel pris gør det muligt at udnytte prisdyk. Det er fordelagtigt, hvis du kan udskyde forbruget til de billige timer, eksempelvis ved opladning af elbil, tøjvask og lignende.

Ulempen er at elprisen kan have meget store udsving, særligt om vinteren, og særligt i aftentimerne. Uforudsigeligheden kan for mange være en ulempe i sig selv, hvis det eksempelvis er svært at planlægge eller udskyde forbruget.

Tarifmodel 3.0 og netselskabernes vigtige rolle

Tarifmodel 3.0 fik en hård start, da den blev udrullet i kølvandet på en energikrise med stigende elpriser. Den var imidlertid nødvendig på grund af det stigende elforbrug og de store sæsonudsving, der satte ekstra pres på elnettet (se statistik hos Danmarks Statistik). Formålet med tarifmodel 3.0 er todelt: først og fremmest skabes der et stærkere incitament til at flytte forbruget til de billige tidspunkter, og dernæst får netselskaberne penge til at udbygge og vedligeholde elnettet.

Man kan kort og godt sige det således: vi kan producere og bruge nok så meget strøm, men elnettet skal også kunne transportere det. Hvis kapaciteten ikke rækker, kan vi ikke få den nødvendige strøm til vores adresser. Det er her, netselskaberne kommer ind i billedet.

Netselskabernes vigtige rolle er at udvide og vedligeholde det lokale distributionsnet, så det kan bære efterspørgslen hele døgnet. Tarifmodel 3.0 er et værktøj, der bistår dette, da en del af forbruget flyttes væk fra perioder med spidslast.

Danmark har mere end 30 forskellige netselskaber, der dækker hvert sit område. Se alle netselskaber i Danmark her.

Grøn strøm og oprindelsesgarantier, hvad er nu det?

Mange elselskaber reklamerer med “grøn strøm”, men det betyder ikke nødvendigvis, at den strøm, du får i stikkontakten, er fra grønne/vedvarende kilder.

I praksis fungerer elnettet sådan: Alle, der producerer strøm, sender strømmen ud i det fælles net. Her bliver den blandet, inden den løber ud til brugerne – dig, naboen og alle andre. Selvom du betaler mere for såkaldt “grøn strøm”, får du altså den samme strøm som naboen.

Men hvorfor så betale mere for grøn strøm? Det er et godt spørgsmål, og forklaringen skal findes i oprindelsesgarantien, som du betaler for:

Oprindelsesgarantier dokumenterer, at dit energiforbrug oprinder fra vedvarende energikilder i et energisystem, hvor energi fra forskellige kilder blandes sammen i et sammenhængende system, f.eks. i el- varme eller gassektoren.

Fra Energistyrelsen.dk: Oprindelsesgarantier

Når du betaler ekstra for såkaldt “grøn strøm”, er det altså for at kunne dokumentere, at dit energiforbrug på ét eller andet tidspunkt produceres af vedvarende energikilder i et fælles energisystem. Betalingen til oprindelsesgarantien er desuden med til at skabe økonomiske incitamenter for producenter af vedvarende energi, da de kan tage mere for deres produktion og derfor nemmere kan finansiere en udvidelse af denne.

Forbrug, vaner og fleksibilitet

I Danmark tales der meget om elpriser, forbrugsvaner og fleksibilitet. Bevidstheden om el som del af vores kritiske infrastruktur er steget, og flere tiltag udrulles som resultat af dette. Et tydeligt eksempel herpå er de mange batteriparker, der skyder op over hele verden, og som har til formål at lagre overskudsproduktion fra vedvarende energikilder. Det er en god idé, fordi produktionen af vind- og solenergi er effektiv, men begrænset til perioder optimale vejrforhold. Resultat er at en større del af den forbrugte strøm oprinder fra vedvarende kilder, og det kan på sigt stabilisere elprisen.

Noget andet, der også kan stabilisere elprisen, er vores forbrugsvaner i hjemmet: Siden 2022 er der kommer flere forskellige apps og hjemmesider, der overvåger elpriser, og de bidrager til at ændre forbrugsvanerne. Det øgede fokus på priser har fået flere til at udskyde opladningen af elbilen til nattetimerne, ligesom opvaskemaskinen og tørretumbleren får lov at køre om natten.

Redskaber og sammenligning til elmarkedet

Der findes mange gode redskaber, der hjælper dig med at navigere i det nuværende elmarked. Eksempelvis:

• Computerstyrede termostater til varmeanlæg er smarte, hvis du har elvarme. Så kan du skrue ned for varmen om natten og når huset står tomt, så du kan spare på elregningen.
• Ladeboks med forskudt start. Har du elbil med egen ladeboks, kan du også spare penge ved at have variabel elaftale og planlægge opladninger til de billigste timer.
• Opvaskemaskine, vaskemaskine og andre hvidevarer med forskudt start. Så kan de indstilles til at køre i de billige timer, og være færdige når du står op eller kommer hjem fra arbejde.
• Mobilapp, der viser elpris nu og i nærmeste fremtid. Så kan du overvåge priser og planlægge dit forbrug derefter.
• Sammenligningstjenester for elprodukter. Med tjenester som Elven.dk kan du tjekke, om du har den billigste og bedste elaftale netop nu.

Opsummering

Du har nu gennemført læringsobjektet Elmarkedet for begyndere. Jeg håber, det har været lærerigt. Herunder er en kort opsummering af det, du nu ved om elmarkedet:

Du har fået indsigt i, hvordan strøm produceres, handles og transporteres, og hvordan elprisen bliver dannet på elbørsen Nord Pool. Du ved nu, hvad spotprisen er, og hvordan den sammen med tariffer, afgifter og abonnementer danner grundlag for den samlede elpris.

Du har lært forskellen på elhandlere, netselskaber og Energinet, og hvordan Tarifmodel 3.0 påvirker prisen ved at gøre strømmen dyrere i spidsbelastningstimer. Du kender også begrebet grøn strøm og ved, hvordan oprindelsesgarantier dokumenterer strøm fra vedvarende kilder.

Endelig har du set, hvordan dine forbrugsvaner og valg af elaftale kan spare dig penge – og samtidig støtte et mere robust og fleksibelt elnet.

Læringsquiz

Du kan nu teste din læring ved at svare på spørgsmålene herunder.

1. Hvad er spotprisen?

1. Den pris du betaler inkl. afgifter og tariffer
2. Den pris, strømmen handles til på elbørsen Nord Pool
3. Den pris, dit netselskab fastsætter for transport af strøm

2. Hvilken aktør ejer og driver Danmarks transmissionsnet?

1. Energinet
2. Nord Pool
3. Forsyningstilsynet

3. Hvad er formålet med Tarifmodel 3.0?

1. At gøre strøm dyrere for alle kunder
2. At udligne forskellen mellem øst og vest
3. At flytte forbruget væk fra spidsbelastning og aflaste elnettet

4. Hvad består din elregning af?

1. Kun af spotpris og moms
2. Spotpris, transport/tariffer, afgifter og abonnementsgebyr
3. Kun af transport og Energinets betaling

5. Hvad betyder det, når du køber “grøn strøm”?

1. At du får strøm direkte fra vindmøller
2. At der er udstedt oprindelsesgarantier for dit forbrug
3. At din strøm leveres uden brug af elnettet

6. Hvad bestemmer prisen på elbørsen Nord Pool?

1. Udbud og efterspørgsel fra producenter og elhandlere
2. Energinets årlige budget
3. Staten fastsætter en fast elpris

7. Hvad kendetegner en elaftale med variabel pris?

1. Prisen er den samme hele året
2. Prisen følger spotprisen og ændres time for time
3. Du betaler kun for forbruget om dagen

8. Hvad er en oprindelsesgaranti?

1. Et certifikat, der beviser at strømmen er produceret fra vedvarende energi
2. Et dokument fra netselskabet om driftssikkerhed
3. En garanti for at strømmen altid er billigst om natten